Når du søger på nitter til din opgave, kan man blive overvældet af de mange forskellige typer nitter.

Ofte mangler du kendskab til de forskellige egenskaber af de mere eksotiske nitter, som ofte gør, at man fravælger dem og alligevel anvender en standardnitte, som nogle gange bliver en delvis succes.

Nedenstående vejledning vil hjælpe dig til at vælge den mest korrekte nitte til dit formål:

 Er hullet et gennemgående eller et bilndhul?

• Ved et blindhul  kan der bruges en rillet nitte, der tager fat i de bløde sider ved hullet. Er hullernes sider hårde, kan der bruges en slagnitte. Her fører man nitten ind i hullet og slår nittens kerne i, således at nittens sider kiler sig fast i hullet.

 Er bagsidematerialet blødt eller hårdt (isoleringsmateriale er typisk blødt og metal er typisk hårdt)?

• Ved en blød bagside kan der bruges Peeled nitter, også kaldet banan nitte. Ved fastgørelse skraldes bagsiden af nitten op som en banan. Fordelen er at klemområdet er fra maks. til 0 mm, så der i mange tilfælde kun skal bruges 1 nitte til flere opgaver.

• Ved en blød bagside, hvor der skal bruges højere styrke, kan der bruges en Trebol Når denne nitte bliver fastgjort, udfolder bagsiden sig som en harmonika i 3 dele, og de 3 dele bliver holdt sammen af et bundstykke.

 Er materialet gennemgående blødt og er der stor chance for deformation af materialet ved fastgørelse af nitten?

• Ved en blød for- og bagside, kan man bruge gripmate nitteløsningen. Gripmate består af 2 dele, en nitte og en hylse. Nitten og hylsen bliver fra hver deres side anbragt i væggen. Ved at montere nitten i hylsen opstår der en fast forbindelse mellem for- og bagside, uden at de mellemliggende materialer bliver særligt komprimeret.

• Ved en overflade, hvor nitten har svært ved at holde sig fast, kan man bruge en metal-skive, hvor nitten går igennem og ’proppen’ dannes ved montage.

 Kan nitteafstanden variere eller er den altid ens (kan variere ved blandt andet fastgørelse af polyester paneler)?

• Ved ens materialetykkelse - er materialet hårdt og er hullerne lavet med stramme tolerancer, kan man bruge en standard blindnitte, ved blød anlægsflade bruges stor flange, så at montage kræfterne bliver fordelt over et større areal.

• Har man brug for høj styrke og har ens materialetykkelse, kan man bruge Hardlock og Hardgrip nitter. Her er der høj styrke i både hård og blødere materialer.

• Er der varierende afstand og bløde materialer, som plast eller polyester, kan man bruge Multigrip nitter. kan man Nitten udmærker sig, ved at den er nøjsom ved overfladen på bagsiden af nitten.

• Ved mellemstærke materialer, som aluminium og tyndplade, er der brug for en forbindelse der hverken river i for- eller bagsiden af materialet. Versagrip, Multigrip (stål) og Hardvex ophæver hul tolerancer og har et relativt stort spænde område. Det gør at disse nitter er særdeles egnet til reparation. Fordelen er at man kan klare sig med få nitte længder for at dække 90% af behovet.

• Ved montage af stærke materialer, som tykkere stålplader, 10 456 man bruge Structural, Multilock og G-Bra nitten.  Samtlige nitter har et stort spænde område og kan overføre store kræfter. Ved montage flyder nitten ud i hullet, hvormed der opstå den mest optimale forbindelse. Forskellen mellem disse nitter er klem område, materiale, undersænket eller bolhoved og vulst udformning.

 Skal nitten overføre store kræfter og skal den være af højstyrke og skal den være et alternativ til svejsning?

• Hvis svejsning i en konstruktion er udelukket - vil det gå udover konstruktionens styrke - er Estrubolt og Lockbolt en mulighed. Ved denne montagemetode bliver højstyrkestål ikke påvirket af varme og vil beholde sine egenskaber. Disse nittetyper bliver typisk brugt i vindmølle- og lastbil- og varebilindustrien, hvor chassisrammen bliver fastgjort med disse nitter.

 Er nitten udsat for væske og skal nitten være tæt?

• Til beholdere og andre områder, hvor væske ikke må træde gennem nitten, kan man bruge det store udvalg af lukkede nitter. Her forsegler nitten hullet og proppen er designet sådan, at det også lukker af for væske gennemtrængning.

Valg af nittemateriale er afhængig af applikation, de materialer, der skal nittes og omgivelsen.

Hvis man skal nitte 2 stålplader, bruger man typisk en stål/stål(hylse/stift) nitte. Når det er tyndplade, vil man bruge alu/stål. I nogle tilfælde vil man bruge alu/alu nitter, men her skal man være opmærksom på, at den bløde stift godt kan sætte sig fast i værktøjet. Så hvis det er et design, hvor nitten ikke må korrodere, skal man bruge en alu/A2 – A2 rustfri stift.

 Skal nitten bruges i en offshore situation, skal der bruges A2 eller A4 rustfrie nitter. Valg af den rustfrie kvalitet er afhængig af, hvor meget nitterne er udsat for salt og havsprøjt.

 Til special elektrisk ledende og VVS-opgaver, er der nitter i kobber og messing.

 Bliver nitten udsat for syre, saltvand eller andre aggressive kemikalier, skal man se på Monel®

For at guide dig igennem denne nittejungle, har Bralo lavet denne vejledning, så du er sikker på at få valgt den korrekte/optimale løsning til din opgave - tryk her for at se Guiden: her